Hvert år i sommerferien står mange forældre overfor udfordringen at få aktiveret børnene i den lange skoleferie, og det kan være svært at finde på nye oplevelser, selv om der er uanede af muligheder at vælge imellem. Ofte har man haft børnene med i sommerhus, camping og på flere charterrejser, og det kan jo være ret sjovt men ensformigt, så nogle gange skal man være kreativ, når man skal sørge for både rejsen samt sjove aktiviteter for børn i alle aldre. Heldigvis kan man tage familien med i badeland, der findes hele 9 steder rundt omkring i Danmark. Man kan lege i badeland hos Danland, der har masser af feriecentre med badeland, så her kan man altså have en herlig badeferie sammen med andre ligesindede feriegæster.
Oplevelser i et badeland
I disse feriecentre kan man bo i en ferielejlighed, mens man om dagen kan benytte stedets mange aktiviteter. Danland har ikke mindre end 28 store feriecentre rundt omkring i landet, hvoraf de 9 har eget badeland med blandt andet Subtropisk badeland. Her finder man både vandrutsjebaner, spabad og sauna, og forældrene kan nyde de mange wellness tilbud under opholdet, mens de små leger i badeland med deres badedyr. På den måde kan hele familien slappe af og nyde tilværelsen i fulde drag og få ladet de indre batterier op igen på en behagelig vis. Man er ikke afhængig af vejret, da det hele foregår indendørs, og der er rig mulighed for at knytte venskaber med andre familier i hele ferien, så man både kan nyde at slappe af alene og også nyde andres selskab. Visse af disse badeland har endda specielle aktiviteter som disse:
- Vandrutsjebane
- Sauna og spabad
- Tyrkisk dampbad
- Fitnessfaciliteter
- Udendørs pool
- Wellness center
- Grotte med vandfald og klatrevæg
Her finder man badeland i Danmark
De 9 badeland ligger ved disse byer:
- Blokhus
- Søndervig
- Vigsø
- Hirtshals
- Gråsten
- Bork Havn
- Ho
- Rømø Resort
- Hejlsminde
Man bør nok huske et par praktiske ting, før man ankommer til et badeland, hvis man ønsker at få fuldt udbytte af opholdet. Man bør medbringe badevinger til børnene, da dette er et krav visse steder for børn, der ikke kan svømme, og desuden forøger de jo sikkerheden for dine børn. Ligeledes kan det være en god idé at medbringe skridsikre badesko for at undgå fald, hvis der er glat på gulvet. De mindste børn bør anvende svømmebleer for at undgå uheld, og desuden bør man medbringe flere sæt badetøj, således man kan skifte tøj i pauserne.