Er du ved at planlægge en rejse til Rusland? Rusland er et spændene og anderledes land med mange forskellige seværdigheder og steder at udforske. Men Rusland er jo lidt noget andet, end hvad du måske er vant til – så er der noget, du skal være opmærksom på?
1. Rusland har særlige visumregler
Inden du overhovedet begynder at tænke på at sætte dig ind i flyet til Rusland, skal du have styr på deres særlige visumregler. For at få visum til Rusland, skal du nemlig inviteres af landet.
Når du har fået styr på den del, skal du efter aftale personligt møde op på visumcenteret for at få taget dit fingeraftryk. Det er et ufravigeligt krav for at få et visum til Rusland – så planlæg det i god tid, så du kan nå at få et visum, inden flyet letter.
2. I don’t speak English
Når du rejser til Rusland, vil sproget helt sikkert blive en udfordring for dig, da mange ikke taler engelsk eller kun forstår et ord her og der.
Russiske børn har engelsk i skolen, men da det er meget udenadslære, er læringsudbyttet minimalt. Desuden lægger de stadig russiske stemmer til engelsksprogede film og serier både på TV og i biografen.
Lær derfor gerne nogle gloser hjemmefra, så du kan begå dig.
3. Hav dit pas på dig
Det kan virke mærkeligt, men i Rusland er det meget almindeligt, at politiet stopper folk på gaden for at se deres dokumenter. Hav derfor enten dit pas eller en kopi af dit pas på dig, når du rejser til Rusland.
4. Husk kontanter
Du kan sagtens bruge dit kort i Rusland, men det er også meget almindeligt at støde på en café eller en attraktion, som ikke tager imod betaling med kort. Hav derfor altid nogle kontakter på dig.
Vær også opmærksom på, at priserne ofte stiger på turiststeder, hvis du er udlænding. Så tag lidt ekstra kontakter med end du egentligt havde tænkt dig.